Lotto-vinder jubler: -Troede ikke på det
Det er ikke alle, der kan være lige heldige.
Det kan som bekendt være svært at lære en gammel hund nye kunster, men kan en ældre dansker mon lære at tillægge sig nye vaner, selvom passet ikke er et helt nyt mere? Svaret er, at man vil forsøge.
Artiklen fortsætter under videoen.
En pensionist i 60’erne fra Hvidovre Kommune kunne nemlig nytårsaften hoppe ind i 2020 med en helt ny titel på visitkortet – nemlig millionær. Kvinden vandt ikke den store præmie, men derimod vandt hun på den såkaldte millionærgaranti.
Sejren gjorde ikke alene kvinden til millionær, men hun fik også titlen af at være lottomillonær nummer 3599.
– Jeg troede jo virkelig ikke på det. Og da jeg tjekkede kontoen, var der heller ikke gået noget ind. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg ikke bare ringede ind til Danske Spil og fik vished med det samme. Jeg ventede faktisk helt til mandag, hvor de så sagde i Danske Spils Kundecenter , at pengene var på vej, men at de godt kunne være lidt forsinkede mellem jul og nytår, fortæller den glade – og stadig en smule forundrede vinder.
– Allerede tirsdag stod pengene der faktisk. Så jeg ringede til min søster, hvor vi min mand og jeg skulle holde nytår og sagde, at jeg i år ville tage rigtig champagne med – af den dyre slags, lyder det.
Kvinden ringede også til sine børn med den gode nyhed og fortalte i samme ombæring, at de penge, de for nogle år siden havde lånt, ikke skulle betales tilbage. Det vakte naturligvis stor jubel. Med de mange penge følger noget af en udfordring for kvinden, der har spillet Lotto fast i de sidste 10 år.
Store tanker
For kvinden har præmien betydet, at hun har skullet vænne sig til, at hun egentlig kan være mindre nærig end hidtil. Kvinden fortæller i en pressemeddelelse, at hun altid nøjsommeligt har sørget for, at der ikke ville mangle penge.
Og en af de første tanker, der strejfede kvinden var at få skiftet sine hjul ud – altså ikke fra vinter- til sommerdæk, men hele bilen. Fordi den model kvinden kører rundt i i dag har efterhånden en række år på bagen, men nu overvejer kvinden for første gang i sit liv at købe en bil fra ny.
Men huset trænger også til en kærlighånd, lyder det – og så vil hun gerne have hele familien med til Afrika, hvor hun boede som ung.
– Det er en stor drøm for mig at komme tilbage. Og hvis man så samtidig kunne have hele familien med, ville det være virkelig stort.
Den heldige vinders barnebarn er desuden lige flyttet til Asien med sine forældre.
– Det er jo fantastisk, at vi så har mulighed for at besøge hende også. Som sagt er jeg ikke normalt en person, som kaster sig ud i alt muligt. Men det virker som om, jeg lige så godt kan lære det nu, lyder det muntert.