Løkke: – Resten af Europa må tage ansvar

Siden søndag har 3.000 krydset grænsen til Danmark og har spærret motorveje i flere dele af landet, fordi de ønsker at komme til Sverige. En del af dem er tilsyneladende allerede rejst videre, og derfor er det uklart, hvor mange der ender med at søge asyl i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen anerkender uklarheden, men mener samtidig, at det store antal, der krydser grænsen, viser, at Danmark tager sin del af ansvaret for flygtningene i Europa. Derfor har statsministeren ikke meget tilovers for det kvotesystem, der onsdag blev fremlagt af EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

»Som udgangspunkt skal vi ikke tage nogen ved tvang, for vi har et forbehold. Vi er ikke en del af det her. Hvis vi var, så ville vi skulle tage noget, der ligner 2.800 efter den nøgle, som Kommissionen har lagt. Det står jo i kontrast til, at vi siden søndag har haft omkring 3.000, der er rejst ind i Danmark. Og det siger jeg for at understrege, at Danmark allerede i dag løser vores opgave – godt og vel. Det, der er brug for nu, er, at andre lande i Europa tager deres ansvar på sig,« siger statsministeren til DR Nyheder.

Det er dog uklart, om Danmark vil være villig til at tage imod et bestemt antal uden at tilslutte sig et kvotesystem. Tidligere onsdag åbnede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, for, at Danmark kunne tage imod et bestemt antal, hvis man fandt det rimeligt. På samme måde tilbød Lars Løkke Rasmussen i mandags at tage imod 100 flygtninge fra Tyskland som en »politisk gestus«.

De skiftende udmeldinger afføder hård kritik hos Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen:

»Det sejler jo med regeringens udmeldinger. Først går den politiske ordfører ud og åbner for, at man vil gå med i en frivillig aftale omkring flygtninge, og dernæst går statsministeren ud og siger, at man ikke ønsker at lave en frivillig aftale.«

Wammen opfordrer statsministeren til at invitere Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan situationen med de mange flygtninge, der ankommer til Danmark, skal håndteres.

»Der er et udspil fra Juncker, der er Løkkes plan om at lave en aftale med svenskerne, som er faldet til jorden, og vi ser en udvikling, som flytter sig time for time i Padborg, Rødby og andre steder. I det lys synes jeg, det vil være helt naturligt, at statsministeren inviterer partilederne til en briefing og en drøftelse af, hvad regeringen har tænkt sig,« siger Nicolai Wammen.

Samtidig får regeringen en opsang fra Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, som mener, at Danmark skal være med i den obligatoriske fordeling af flygtninge, som Kommissionen har foreslået, selv om retsforbeholdet giver Danmark ret til at stå udenfor.

»Jeg synes, at tiden er til at lægge de juridiske overvejelser til side, og så melde sig som europæer og sige, at vi fra dansk side – uanset vores forbehold og uanset vores forhistorie – vil tage et europæisk medansvar, fordi der er mennesker, som har brug for beskyttelse, og det er ekstraordinært lige i øjeblikket. Jeg tror, at det vil være godt, ikke kun af politisk-strategiske grunde, men af rent menneskelige grunde,« siger Vestager.

Den danske regering vil nu lægge pres på en række østlande for at få dem til at tage flere flygtninge, som allerede har erklæret sig stærke modstandere af tvungne flygtningekvoter. Både Slovakiet og Tjekkiet gentog deres kritik, efter at EU-Kommissionen fremlagde sit forslag onsdag.

Forslaget om et tvunget kvotesystem har skabt tvivl om, hvorvidt Danmark kan blive i Dublin-forordningen, som er en del af den fælles europæiske asylpolitik, vi har en aftale om og ønsker at være en del af. Den giver os mulighed for at sende asylansøgere tilbage til et andet europæisk land, hvis de er registreret dér.

EU-Kommissionen oplyser til Berlingske, at Danmark kan være en del af Dublin-systemet, uanset hvad vi vælger. Derfor ser det ikke ud til, at det vil have store konsekvenser for Danmark, at regeringen ikke vil tilslutte sig et EU-kvotesystem.

Men Kommissionen planlægger et større og mere grundlæggende eftersyn af Dublin-systemet i forbindelse med de nye kvoter. Det fungerer ikke, som det er i dag, fordi rigtig mange ikke bliver registreret, når de ankommer til lande som Grækenland og Italien, men i stedet kan rejse videre nordpå til blandt andet Danmark.

Ifølge Pieter Cleppe fra tænketanken Open Europe er det dog svært at forestille sig markante ændringer af Dublin-systemet, fordi det hænger tæt sammen med et Schengen-område uden intern grænsekontrol.

»Der er ikke et Schengen uden Dublin. Dublin fungerer kun i 50 procent af tilfældene, og fordi Schengen er helligt, vil Tysklands Angela Merkel have et fordelingssystem i stedet. Men det er i mine øjne en dårlig idé at forsøge at presse lande til at tage flygtninge, for folk tager alligevel derhen, hvor der er job, og det er i langt højere grad i lande som Tyskland og Danmark end i de central- og østeuropæiske lande,« siger Cleppe.