Livsfarligt: Så mange gange har folk været døden nær ved tog

105 gange inden for de seneste fem år har lokomotivførere anmeldt livsfarlige situationer.

Efter dødsulykkerne har lokomotivførere været ude at advare mod farlige forhold på en lang række stationer, hvor passagererne skal gå over sporene for at komme mellem perronerne. I GALLERIET KAN DU SE DE STATIONER, SOM LOKOFØRERE HAR ADVARET OM – NEMLIG STATIONER, HVOR PASSAGERER SKAL KRYDSE SKINNER FOR AT KOMME MELLEM PERRONERNE. Foto: Scanpix
Efter dødsulykkerne har lokomotivførere været ude at advare mod farlige forhold på en lang række stationer, hvor passagererne skal gå over sporene for at komme mellem perronerne. I GALLERIET KAN DU SE DE STATIONER, SOM LOKOFØRERE HAR ADVARET OM – NEMLIG STATIONER, HVOR PASSAGERER SKAL KRYDSE SKINNER FOR AT KOMME MELLEM PERRONERNE. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En 15-årig dreng mistede 10. august livet, da han blev ramt af et gennemkørende tog ved en overgang mellem to perroner på Tjæreborg Station nær Esbjerg. Det skete under to uger efter, at en nærmest identisk ulykke kostede en 17-årig dreng livet på Bred Station på Fyn.

Efterfølgende advarede lokoførere mod, at forholdene på mindre stationer, hvor passagerer skal krydse sporene, kan være livsfarlige. Der er jævnligt situationer, hvor personer er tæt på at blive ramt af tog, lød meldingen.

(I galleriet over artiklen har vi samlet de farlige stationer til dig. Krydser du en af dem, skal du nok være lidt ekstra opmærksom).

Det samme billede viser en opgørelse over indberetninger af nærvedsulykker fra netop lokoførere. 105 sager har Banedanmark registreret de seneste fem år, skriver jv.dk.

Sagerne dækker over situationer, hvor lokoførere har rapporteret om, at personer har været meget tæt på at blive ramt af toget, men lige nøjagtig er nået væk fra sporet.

– Det er de absolut værste situationer, der er indmeldt. Det er de situationer, hvor det lige så godt kunne være gået galt. Der er et kæmpe mørketal af hændelser, der aldrig bliver meldt ind, siger næstformanden Preben Pedersen.

Sikkerheden forbedret

Blandt indberetninger er der fem situationer fra Tjæreborg Station, hvor det næsten gik galt. Nu – efter den fatale ulykke 10. august – er sikkerheden blevet forbedret ved overgangen med skilte, og ved at der ikke kører gennemkørende tog samtidig med, at der holder tog på perronen.

Områdechef for kvalitet og sikkerhed hos Banedanmark, Martin Harrow, fortæller til jv.dk, at Banedanmarks opfølgning på sagerne ikke tidligere har givet anledning til, at der skulle laves ændringer.

– Om vi burde have gjort det, kan man godt have en holdning til nu, men jeg har det rigtig godt med, at vi har taget beslutningen nu på bekostning af køreplanen, siger Martin Harrow.

Klik dig gennem galleriet og se de farlige overgange og stationer.

Powered by Labrador CMS