Livsfarligt at lade være: Derfor skal du altid lade vandhanen løbe
Bakterien legionella kan trives i stillestående vand i dine vandrør i huset, og derfor skal du lade vandet løbe, før du drikker det.
Det er ikke en god idé at spare på vandet ved ikke at lade vandhanen løbe, inden man tager et glas vand. Til gengæld findes der en række andre gode råd. KLIK VIDERE I GALLERIET OG SE DEM.
Et hårdnakket husmorråd går på, at man skal lade vandet løbe lidt fra vandhanen, inden man bruger det. Men er det nu også nødvendigt?
Og det korte svar på spørgsmålet er ja.
I hvert fald ifølge Miljøstyrelsen, der anbefaler, at man lader vandet løbe lidt, inden man bruger det.
“På den måde sikrer du dig, at vandet er friskt og koldt og ikke har stået længe i installationerne. Samtidig undgår du uønskede bakterier i vandet. Vand som har stået længe i rørerne bliver nemt lunkent, og det øger væksten af bakterier“, står der på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Selvom man ikke drikker det første vand fra hanen, kan man sagtens spare på vandet alligevel.
I galleriet ovenfor kan du se Samvirkes gode råd til, hvordan du sparer på andre områder.
Skal man lade vandet løbe? Kan indeholde legionella
Statens Serum Institut bakker Miljøstyrelsen op i, at det er en dårlig idé ikke at lade vandet løbe.
“Vand fra den varme hane indeholder ofte mange bakterier og er ikke drikkevand. Det bør heller ikke bruges til tandbørstning eller anden brug i mund/svælg eller næse/bihuler,” står der på instituttets hjemmeside.
Ifølge Statens Serum Institut kan varmt, stillestående vand især i gamle vandrør indeholde bakterien legionella, som kan udløse den livsfarlige legionærsyge.
Legionærsyge
- Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
- Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
- Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
- De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
- Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
- Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
- Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.
Kilde: Statens Serum Institut
Derfor skal man ifølge instituttet også være opmærksom i forhold til brusebade, fordi legionellabakterien trives bedst ved vandtemperaturer mellem 30 og 45 grader.