Liverpool vil forlænge med klubikonet

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Steven Gerrard, der har kontraktudløb til sommer, får tid til at beslutte sig for, om han vil blive.

Steven Gerrard har kontraktudløb hos Liverpool næste sommer, men klubben vil gerne forlænge med den mangeårige anfører.

Det meddeler manager Brendan Rodgers ifølge The Guardians hjemmeside.

– Steven Gerrard og hans repræsentanter er blevet forelagt et kontrakttilbud, siger Brendan Rodgers ifølge avisen.

34-årige Steven Gerrard fik debut for Liverpool for 16 år siden, og han har repræsenteret klubben siden drengeårene.

Han er blevet i klubben, selvom storklubber som Real Madrid og Chelsea har ønsket at skrive kontrakt med ham.

Brendan Rodgers kender alt til Steen Gerrards loyalitet, og derfor ved han også, at penge næppe bliver en knast i forhandlingerne.

– Det bliver helt sikkert ikke penge. Jeg har talt med ham tilstrækkeligt mange gange, og det bliver ikke tilfældet. Han har fortjent muligheden for at tænke sig om frem til udgangen af sæsonen, siger Brendan Rodgers.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS