LIVE: I dag kan Tour de France blive afgjort

Med en barsk afslutning op ad Col d'Izoard kan meget falde på plads i klassementet på dagens etape.

Torsdagens etape er løbet sidste bjergetape – og den sidste mulighed for at tage værdifulde sekunder inden enkeltstarten på lørdagen. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Offentliggjort Sidst opdateret

Intet er afgjort før 18. etape af Tour de France 2017. Men når rytterne er igennem de 179,5 kilometer, kan rigtig meget vise sig at være afgjort. Der er nemlig tale om endnu en bjergetape, og 18. etape af Tour de France 2017 bliver den sidste af sin slags i år; for sidste gang i år slutter en etape således på toppen af en stigning.

Der er med andre ord tale om en etape der passer godt til de ryttere, der kører med om den samlede sejr. Med kun 27 sekunder mellem de tre ryttere, der ligger øverst i klassementet, er intet afgjort mellem Chris Froome, Rigoberto Uran og Romain Bardet.

Men når 18. etape af Tour de France 2017 er forbi, kan føretrøjen meget vel have skiftet bærer for sidste gang. Etapen slutter på Col d’Izoard, der er en stigning uden for kategori.

– Det er en megahård etape. De to bjerge gør ondt, og folk er trætte. Specielt efter den lange og udmarvende etape i går (17. etape, red.). Dem, der har noget at skyde med, kan gøre en forskel, vurderer Bjarne Riis overfor TV2.

Drama til det sidste

Bjarne Riis er personligt glad for, at der stadig er noget at slås for i årets tour. Han mener stadig, at Chris Froome står stærkest til at tage den samlede sejr. Han sidder i den gule trøje, og han er meget stærk på enkeltstarter, og en sådan mangler rytterne stadig at køre efter 18. etape af Tour de France 2017.

– Vi ville jo være sure, hvis Froome havde tre minutter ned til nummer to, så vi skal bare være glade for, at vi ser drama indtil det sidste. Jeg tror også, det kommer på 18. etape, siger Riis til TV2.

Om det holder stik, kan du holde øje med på denne side. Herfra er der liveblog fra 12.40 og frem til aflsutningen på 18. etape af Tour de France 2017.

Fakta om 18. etape:

Briancon til Izoard, 179,5 kilometer.

Beskrivelse:

Der er kun 20 kilometer mellem etapens start- og målby, men feltet bliver sendt på en gevaldig omvej på næsten 180 kilometer, inden det hele slutter på Col d’Izoard i 2360 meters højde.

Forinden skal rytterne også over en kategori 1-stigning, men der er lagt op til, at etapen – og måske hele løbet – skal kulminere på det sidste bjerg, der er uden for kategori.

Især anden halvdel af den 14 kilometer lange opkørsel er temmelig stejl, og her kan en dårlig præstation sende rytterne helt ud af topkampen i klassementet.

Vidste du …

… at det er første gang, en Tour de France-etape slutter på toppen af Col d’Izoard. Bjerget har ellers været flittigt benyttet i Tour-sammenhæng, men hidtil som forhindring tidligere på etaperne. Senest i 2014, da Joaquim Rodríguez vandt etapen fra Grenoble til Rosoul.

Hold øje med:

Chris Froome

Fabio Aru

Romain Bardet

LIVEBLOG:

/ritzau/

Powered by Labrador CMS