LIVE – Hareides drømmedebut: To mål på tre minutter

Åge Hareide har sin debutkamp som landstræner for det danske fodboldlandshold torsdag aften mod Island, og han har allerede ændret på landsholdets vante opstilling. Følg kampen i live-bloggen i bunden af artiklen.

Det unge stortalent Andreas Christensen er en del af af forsvaret i Åge hareides startopstilling mod island. Foto. Henning Bagger/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Allerede i landstræner Åge Hareides første holdopstilling har nordmanden sat et nyt præg på det danske hold.

I torsdagens testkamp mod Island på MCH Arena har nordmanden valgt at prøve en formation af med tre mand i bagkæden. Anfører Daniel Agger har sit udgangspunkt til venstre af de centrale forsvarsspillere, Andreas Christiensen ligger i midten, og Simon Kjær ligger til højre.

Riza Durmisi og Henrik Dalsgaard kommer til at agere wingbacks og får travlt med at løbe henholdsvis venstre og højre side af banen tyndt.

Yussuf og Jørgensen i front

Centralt på midtbanen kommer Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg til at ligge i maskinrummet, mens Christian Eriksen er placeret som offensiv midtbane. I front har Hareide valgt FC Københavns Nicolai Jørgensen og RB Leipzigs Yussuf Poulsen.

Danmarks holdopstilling (3-5-2):

Kasper Schmeichel – Daniel Agger, Andreas Christensen, Simon Kjær – Riza Durmisi, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg, Henrik Dalsgaard – Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen.

Hareide har blot haft to træninger på græs med holdet inden torsdagens kamp. Ved nordmandens første træning var Daniel Wass og Lasse Vibe på A-holdet, men de to spillere er altså blevet bænket i stedet for Henrik Dalsgaard og Yussuf Poulsen.

Åge Hareide sagde på onsdagens pressemøde, at han forventer, at spillerne startopstillingen får en time på banen, før han foretager udskiftninger.

Du kan følge med i kampen, der begynder klokken 20, i live-bloggen herunder:

/ritzau/

Powered by Labrador CMS