LIVE fra Superligaen: Lyngby er imponerende tæt på slutspillet
David Nielsens tropper får i dag besøg af Viborg, der ikke har haft helt så fantastisk en sæson som sjællænderne.
Lyngby er Superligaens absolut mindst scorende hold i denne sæson hidtil. Kun 22 mål er det blevet til på 24 kampe, og alligevel ligger holdet placeret på en flot fjerdeplads inden næstsidste runde, inden slutspillet venter.
Henter Lyngby en sejr i dag mod Viborg, er sjællænderne virkelig, virkelig tæt på at spille med om mesterskabet. Men det kræver en solid indsats mod gæsterne fra Viborg. Jyderne ligger godt nok placeret i den tunge ende af tabellen, på den absolutte sidsteplads, men de to hold har faktisk hentet lige mange point i de seneste seks runder.
Både Viborg og Lyngby tabt en, vundet to og spillet tre uafgjorte kampe i de seneste seks runder, og dermed hentet ni point. Spørgsmålet er derfor, hvem der trækker sig sejrrigt ud af lørdagens eneste opgør i Superligaen.
Tipsbladets analyse af kampen peger på Lyngby som vinder. I sidste ende er der så massiv forskel på de to hold, målt over hele sæsonen for nu, at det næsten kun kan blive hjemmeholdet, der sejrer.
Der er til gengæld intet, der tyder på, at det bliver en målrig kamp. Hvor Lyngby har scoret 22 mål i de foregående 24 runder af Superligaen, har Viborg scoret 27. Sidst, de to hold mødtes i dette års Superliga, blev det da også til en smal 1-0-sejr … Til Lyngby.
Kampen starter klokken 16.00, og du kan følge den LIVE her: