LIVE: Følg Hareides prøvekaniner i kamp

Landstræner Åge Hareide har ytret sig negativt om, at det danske fodboldlandshold tirsdag skal spille træningskamp. Du kan dog alligevel følge kampen direkte her.

Det danske A-landshold trænede mandag eftermiddag på Strahov Stadion i Prag. Foto: Henning Bagger / Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Landstræner Åge Hareide har sagt, at han vil bruge nogle af de loyale landsholdsspillere, som normalt ikke får så meget spilletid.

I tirsdagens testkamp ude mod Tjekkiet vil Hareide derfor give chancen til Daniel Wass, Lasse Schöne og Mathias “Zanka” Jørgensen.

Og sidstnævnte er glad for at få tilliden og vise, at han sagtens kan magte opgaven.

– Det er fedt. Nu spillede jeg mod Montenegro fra start og følte, jeg gjorde en god figur, og jeg føler mig i fin form.

– Målet er hver eneste gang til en landsholdssamling at være i betragtning til at kunne spille, siger Mathias “Zanka” Jørgensen.

Både Hareide og assistenttræner Jon Dahl Tomasson skal vide, hvem de kan regne med, hvis der bliver behov senere i VM-kvalifikationen.

Træls kamp

Kampen har været genstand for en del debat, da landstræneren tidligere er citeret for, at han helst vil være træningskampen foruden.

– Jeg havde helst set, at vi ikke havde spillet den, fordi jeg ved, hvor problematisk det kan være midt i en hård programperiode.

– Vi går ind i slutfasen i Champions League, hvor klubberne skal forsøge at gå videre fra gruppespillet, forklarer Hareide.

Kampen skal dog spilles, og her under kan du følge den direkte.

Danmark stiller op med følgende 11 spillere fra start (3-5-2):

Frederik Rønnow – Mathias “Zanka” Jørgensen, Simon Kjær, Andreas Bjelland – Jens Stryger Larsen, Daniel Wass, Lasse Schöne, Mike Jensen, Riza Durmisi – Viktor Fischer, Nicolai Jørgensen.

Powered by Labrador CMS