LIVE: Følg dagens etape i Tour de France

For anden dag i træk venter der Tour de France-feltet en flad etape, der sandsynligvis slutter med massespurt.

Marcel Kittel og de øvrige topsprintere har mulighed for at brillere på 7. etape. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Offentliggjort Sidst opdateret

Inden weekendens udfordringer i bjergene får sprinterne her endnu en mulighed for at vise deres evner. Dermed er vejen lagt klar for, at Marcel Kittel kan snuppe sin anden etapesejr i træk og tredje i alt i årets Tour de France.

De øvrige sprintere med Nacer Bouhanni og Arnaud Démare som de største udfordrere vil dog formentlig gøre deres bedste for at forsøge at smide grus i den velsmurte tyske maskine.

Etapen går fra Troyes til Nuits-Saint-Georges, og den byder på 213,5 hovedageligt flade kilometer. Der er en lille stigning i kategori 4 på den ellers flade, ukomplicerede rute, der er skabt til en sprinterafslutning.

Det er sidste gang på denne side af den første hviledag, at de klassiske afsluttere kommer i fokus, og der vil være pres på de sprintere, der endnu ikke har taget en etapesejr.

Vidste du…

…dette er den fjerde af i alt ni flade etaper i årets Tour de France? Efter to dage i Jurabjergene har feltet hviledag, og så venter der på ny to sprinteretaper tirsdag og onsdag.

Hold øje med:

Marcel Kittel

Nacer Bouhanni

Arnaud Démare

Følg etapen direkte her:

/Newsbreak.dk

Powered by Labrador CMS