LIVE: FCK skal forbedre haltende sæsonstart mod Sønderjyske

Gæsterne har haft en bedre start på sæsonen og har hentet én sejr mere end FCK.

Kasper Kusk mener, at værterne skal ud og kontrollere kampen for at kunne sejre over Sønderjyske. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Ser man på pointfordelingen fordelt over de seneste fem kampe hos de to hold, der i aften tørner sammen i Alka Superliga, vil gæsterne ligne et hold med en lille fordel. De har hentet 8 ud af 15 mulige point, mens hjemmholdet halser efter med 6 ud af 16 mulige point.

Men det har også været en forfærdelig sæsonstart for værterne for aftenens kamp, F.C. København. Uafgjort mod AaB, Hobro og Horsens samt et nederlag til Brøndby har gjort, at de forsvarende mestre langt fra har fået den start på sæsonen, man kunne have håbet på fra Ståle Solbakkens tropper.

På Fck.dk, klubbens hjemmeside, ligger der en foromtale af kampen, hvor Kasper Kusk fortæller, hvad han mener, holdet skal være klar med, når kampen mod Sønderjyske starter.

”Vi skal bringe masser af energi og tempo ind i vores spil, så vi kan sætte os på kampen og trykke Sønderjyske tilbage, så vi kan dominere og få kampen på vores præmisser. Vi har ikke ramt vores topniveau i Superligaen endnu, så det er vigtigt for os, at vi får sat os på kampen og vist, at vi stadig er et rigtigt godt fodboldhold. Det har vi vist masser af gange før, at vi kan og det er jeg også sikker på, at vi kommer til at gøre igen,” siger Kasper Kusk, der sammen med resten af holdet igen skal hurtigt i kamp efter en europæisk opgave:

”Det er sådan, vi gerne vil have det i FCK. Vi er vant til at spille mange kampe, og det skal man kunne håndtere i den her klub, og det kan vi også. Vi skal nok finde kræfterne frem og jeg håber også, at der som altid bliver en god opbakning på hjemmebane, for det hjælper os som hold, når vi mærker den,” siger Kasper Kusk til Fck.dk. 

Kampen fløjtes igang klokken 18.00, og du kan følge liveblog her:

Powered by Labrador CMS