Live Danmark-Tyskland: Totalt EM-nedtur

Nu skal det afgøres om Danmark spiller sig i semifinalen ved EM i håndbold - det kræver point mod Tyskland

Offentliggjort Sidst opdateret

De danske håndboldherrer står nu med en gylden mulighed for at spille sig i semifinalen ved håndbold-EM i Polen. Det kræver dig point over aftenens modstander, som er Tyskland – eller at Spanien taber deres kamp mod Rusland, der spilles senere onsdag aften.

De fleste eksperter har dog på forhånd udråbt Danmark som favorit over vores tyske naboer, så dermed er den helt enkle vej – uden at komme til at lide af eventuelle mavesår – “bare” at slå tyskerne og gøre arbejdet i mellemrunden færdigt.

Det med favorit-værdigheden er dog tilsyneladende ikke noget, der ligger specielt godt til Mikkel Hansen og CO. Danmark var nemlig også favoritter i tirsdagens kamp mod Sverige. Og selvom Danmark tilsyneladende havde styr på Sverige hele kampen igennem glippede det alligevel hen imod slutningen. Danmark måtte nøjes med uafgjort 28:28 og kun et enkelt point.

Matchbold spildt

Dermed blev den første “matchbold” til semifinalen spildt, men i aften har vi en ny. Og til trods for, at Niklas Landin tirsdag aften fik en mindre skade i hånden, så er samtlige spillere meldt klar. Dermed har Danmark også “verdens bedste målmand” imellem stængerne – hvis hånden altså kan holde. Det spørgsmål får vi svaret på i løbet af den næste halvanden times tid.

Følg med i vores LIVE-BLOG her under artiklen, hvor vi opdaterer fra hele kampen:

Powered by Labrador CMS