Linse trænger til en pause
Når optagelserne til denne sæson af Familien fra Bryggen er afsluttet, vil Linse slappe af.
12. sæson af Familien fra Bryggen ruller i denne tid over tv-skærmen.
Nu fortæller Linse, at hun snart trænger til en pause. Det skriver Kendte.dk:
– Der kommer jo flere og flere afsnit i hver sæson og i år har vi kun haft 14 dages sommerferie. Det er altså ikke fordi jeg sidder henne i et hjørne og tuder over det. Jeg elsker jo programmet, fortæller Linse til Kendte.dk.
Optagelserne til denne sæson er fortsat i gang. Optagelserne slutter i midten af oktober:
– Og så skal jeg altså lige slappe af. Sidste gang vi afsluttede en sæson, havde vi to ugers pause. Det er altså for lidt, siger Linse.
Flere afsnit i hver sæson
Linse forklarer, at der bliver lagt flere og flere afsnit ind i en sæson. Lige nu er det oppe omkring 14 til 15 afsnit:
– Hvis det i stedet var eksempelvis 10-12 afsnit, så ville det give en naturlig pause for os, slutter Linse.
Familien fra Bryggen har kørt på TV3 siden 2010.