Linse og Vlado slår pjalterne sammen

Linse Kessler har levet et liv på kant med loven, alt imens Vlado Lentz har håndhævet den. Nu mødes de i en ny Podimo-podcast

Offentliggjort Sidst opdateret

Linse Kessler har sammenlagt siddet i fængsel i syv år. Den 57-årige tv-personlighed er dømt for ulovlig våbenbesiddelse, vold, hashsmugling, trusler mod vidner og ulovlig indtrængen.

Nu kommer Linse Kessler tæt på ordensmagten igen, men på den rigtige side af loven i den nye Podimo-serie "På kant med loven".

Kan ikke få armene ned

Det annoncerer podcastplatformen i en pressemeddelelse.

Her har Linse Kessler slået sig sammen med færdselsbetjenten Vlado Lentz, der kendes fra programserien "Politijagt" på Kanal 5.

- Jeg kan ikke få armene ned af begejstring over at få muligheden for at tilbringe tid med og tale med Vlado, siger Linse Kessler i pressemeddelelsen og fortsætter:

Vil blive klogere på hinanden

- Jeg har stor respekt for hans mange år i politiet, fordi jeg, trods det liv jeg har levet, er utrolig glad for, at vi har politifolk, som står op hver dag og går på arbejde for at passe på alle os andre, om det er på gaden eller i trafikken. Sådan har jeg altid haft det.

I programmet mødes de for at blive klogere på hinandens verdener og for at nedbryde fordomme om politi og kriminelle.

Mødes hver uge

Der vil blive fortalt røverhistorier fra begge sider af loven, når Linse Kessler åbner op for sin kriminelle fortid, mens Vlado Lentz hiver anekdoter frem fra sine mange år som betjent.

Sammen mødes de hver uge for at blive klogere på hinandens verdener og nedbryde fordomme om politi og røvere, lyder det i pressemeddelelsen.

Første program kan høres på Podimo 12. maj.

Linse har, siden hun var en lille pige, drømt om at blive politibetjent. Den drøm gik i vasken, da hun som 16-årig smuglede en stor mængde hash fra Holland til Danmark. Det førte til et liv med flere fængselsdomme og et liv på kant med loven. (PR-foto).
Linse har, siden hun var en lille pige, drømt om at blive politibetjent. Den drøm gik i vasken, da hun som 16-årig smuglede en stor mængde hash fra Holland til Danmark. Det førte til et liv med flere fængselsdomme og et liv på kant med loven. (PR-foto).

LINSE KESSLER

Lenina Coleman (døbt Lenina Christiansen) bedre kendt som Linse Kessler (født 31. marts 1966 i København) er en dansk tv-personlighed, model, skuespiller og forretningskvinde. Hun var fra 2008 til 2013 indehaver af stripklubben Copenhagen Redlight i Nyhavn. Kessler er bl.a. kendt for at have "Skandinaviens største barm" og for at være storesøsteren til den tidligere professionelle bokser Mikkel Kessler.

Hun har medvirket i et hav af reality-programmer, ofte sammen med reality-kollegaen Gustav Salinas. Hun er mest kendt for sin medvirken på TV3 hvor hun har hovedrollen i sin serie Familien fra Bryggen. Programmet er et af TV3's mest sete – med et gennemsnitligt seertal på 200.000. Hun er desuden en kendt skikkelse på de sociale medier – på hendes Facebook-side har hun over 400.000 følgere og Instagram over 500.000.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS