LIGE NU: Vej afspærret efter skyderi
Større vej afspærret på grund af politiforretning.
Opdatering: Ifølge Ritzau er baggrunden for afspærringen et skyderi.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Moll, til Ritzau.
Den første melding er, at en person skal være tilskadekommen og kørt på skadestuen. Personen er formentlig ramt i armen, oplyser vagtchefen.
Anmeldelsen om skyderiet kom klokken 20.07. Politiet arbejder lige nu på stedet og er i gang med at klarlægge omstændighederne.
Det er stadig uklart, om der har været en eller flere gerningsmænd, og hvad motivet kunne være.
Hvor mange skud, der er blevet afgivet, har politiet heller ikke overblik over endnu. Men Henrik Moll fortæller, at meldingen lyder på omkring ti skud.
Opdatering: På Sundbygårdsvej har det på samme tid været brand i en lejlighed, hvor der er gået ild i noget tøj. En person skulle være reddet ud og kørt på hospitalet med røgforgiftning. Det oplyser Hovedstadens Beredskab i et tweet.
Politiet er lige nu til stede på Røde Mellemvej. Her er vejen afspærret i begge retninger fra Peder Lykkes Vej til Sundbygårdsvej.
Det vides ikke, hvorfor, men Københavns Politi skriver i et tweet, at der lige nu foregår en ‘politiforretning’.
Newsbreak.dk forsøger at komme igennem til vagtchefen ved Københavns Politi – indtil videre forgæves.
I tweetet står endvidere, at tidshorisonten indtil videre er ukendt.
Ved du noget? Skriv til redaktion@newsbreak.dk eller på sms til 4237 1396.
Opdateres…