Annonce
Lig skyllet op på sjællandsk badestrand
Et lig er tirsdag eftermiddag skyllet i land på Mullerup Strand på Vestsjælland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.
»Liget blev fundet i vandkanten klokken 14.10 i eftermiddags. Dele af liget lå spredt rundt omkring i vandkanten, og det er det, vi kalder en strandvasker,« siger vagtchef Lars Galasz og pointerer, at man ikke har mistanke om, at der er en kriminel handling bag personens død.
»Vi ved endnu ikke, hvem personen er, eller hvorfor personen ligger på stranden, men vi mistænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag. Nu skal efterforskningen gå i gang, og vi skal finde ud af, hvorfor liget er skyllet i land,« siger vagtchefen.
Annonce
BNB