Lig fundet i Randers Fjord

Offentliggjort Sidst opdateret

Dykkere fra privat eftersøgningsforening finder et lig i Randers Fjord

Foreningen Missing People har fundet et lig i Randers Fjord, skriver TV2 Østjylland.

Liget blev fundet lørdag af et dykkerhold fra foreningen, der består af frivillige personer, der hjælper med eftersøgninger af efterlyste personer.

Missing People havde et stort eftersøgningshold ved Randers lørdag for at lede efter den 62-årige kvinde Bente Helene Hoffmann, der har været savnet siden den 7. december 2014. Det er dog endnu uvist, om det er hendes lig, der nu er fundet. Politiet oplyser dog, at der med “stor sandsynlighed” er tale om den Bente Helene Hoffmann.

– Der er umiddelbart intet mistænkeligt i forbindelse med fundet. Der afventes i øjeblikket ligsyn, skriver Østjyllands Politi om sagen.

Politiet oplyser samtidig, at der ikke er mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag.

Det var en hund, der hjalp med at lokalisere liget i vandet.

– Det lykkedes en specialtrænet hund, som vi havde med i en båd på vandet, at få færden af noget. Vi reagerede på hundens signaler, og efter kort tid kunne vores dykkere bekræfte, at der var en krop i vandet. Vi har en stærk mistanke om, at det en kvinden, som vi leder efter, der nu er fundet, siger indsatschef og stifter af Missing People i Danmark René Nielsen til TV 2 Østjylland.

Liget blev fundet omkring klokken 14.

Powered by Labrador CMS