Lig fundet i havet sammen med vragdele fra Airasia-fly

Disse vragdele stammer fra flyet fra Airasia, der har været forsvundet og uden kontakt til omverdenen siden søndag morgen dansk tid. Foto: Bay Ismoyo/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er fundet både lig og vragdele, der stammer fra det forsvundne Airasia-fly, i havet i Indonesien

Indonesisk luftfartschef bekræfter, at de fundne vragdele stammer fra det forsvundne AirAsia-fly, skriver Sky News.

Der er meldinger om, at vragdelene blandt andet omfatter en flydør, en nødsliske, flere redningsveste og mange andre ubestemmelige vragdele.

Ifølge AP er der også fundet flere lig, der flød rundt i havet i samme område som vragdelene. En helikopter, der undersøgte vragdelene fandt flere lig og bragte dem ifølge nyhedsbureauet ombord på et indonesisk flådeskib.

Ligene og vragdelene er fundet i havet omkring 170 kilometer syd for den indonesiske by Pangkalan Bun. Ligene havde ikke redningsveste på, har lederen af det indonesiske redningsberedskab fortalt til reportere på stedet.

BNB

Powered by Labrador CMS