Annonce
Lidelse påvirker tusinder men få kender til det
Det kan være en lettelse at finde ud af, at man har udviklingsforstyrrelsen ansigtsblindhed. Men ofte finder man først ud af det sent, fortæller forsker.
“Hej!” lyder det, da du stiger om bord på bussen, og der er en, der vinker glad.
Men du aner ikke, hvem det er. Du har aldrig set vedkommende før.
Først da personen begynder at tale om sidste gang, I så hinanden, går det op for dig, at det er din gode barndomsven.
Annonce
Op mod 2 procent lider af det
Ansigtsblindhed er ikke særligt kendt, men faktisk er op mod to procent af befolkningen påvirkede af det ifølge en undersøgelse fra Harvard University og University College London.
Artiklen fortsætter under videoen.
Annonce
Det betragtes som en udviklingsforstyrrelse på linje med ordblindhed og talblindhed. Men fordi den er så ukendt, er der få, der ved, at der er en forklaring på deres udfordringer.
Det fortæller Randi Starrfelt, som er professor MSO på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i ansigtsblindhed.
– Indtil videre er der så få, der forstår det, at folk ofte har troet, at de var kolde eller uinteresserede. Så det kan være en lettelse at finde ud af, siger hun og fortsætter:
– Vi ved jo ikke, hvor gode andre er til at genkende ansigter. Så mange henvender sig og siger, at de tror, de har ansigtsblindhed i en mild grad. Og så viser det sig, at de overhovedet ikke kan genkende ansigter. Men de har jo troet, at det var sådan, det var for alle.
Medfødt forstyrrelse
Ansigtsblindhed er medfødt. Så hvor de fleste lærer at genkende ansigter allerede som helt små, så lærer ansigtsblinde sig i stedet ofte ubevidst nogle kompenserende teknikker.
– De har svært ved at sammensætte øjne, næse og mund til en identitet. Så mange ansigtsblinde er gode til at anvende kendetegn som frisurer, briller, stemme, gangart og sammenhængen til at slutte sig til folks identitet. På den måde kan de orientere sig socialt, siger Randi Starrfelt og fortsætter:
– Men mange fortæller også om situationer, hvor de har taget grueligt fejl af folk, for eksempel hvis vedkommende er blevet klippet. Og at de har det særligt svært, når de møder folk uden for kontekst. De kan gå forbi deres forældre på gaden, hvis de ikke forventer at møde dem der.
De gætter bare
I et nyt studie fra Harvard Medical School har forskerne bedt 60 personer om at studere 60 ansigter. Herefter blev de præsenteret for 120 ansigter og skulle afgøre, om det var nye eller gamle ansigter.
De skulle også vurdere, hvor sikre de var på svaret, og her viste det sig, at folk med ansigtsblindhed var langt mere usikre i deres valg. Ifølge Randi Starrfelt er det sidste et meget vigtigt og nyt element.
– Tit siger ansigtsblinde, at de bare gætter, når de tager en ansigtstest. I dette studie har forskerne bedt dem angive, hvornår de gætter, og det kan gøre os klogere på, hvad det er, de har særligt svært ved, siger hun.
Forskerne slutter, at de ansigtsblinde i højere grad baserer deres svar på en følelse af bekendthed frem for en reel genkaldelse.
– Vores undersøgelse antyder, at folk med prosopagnosia (ansigtsblindhed, red.) bruger et andet hukommelsessystem, når de prøver at indprente og huske ansigter, og at det system er mindre brugbart til at genkende ansigter, siger medforfatter Joseph DeGutis i en pressemeddelelse.
