-Liberal Alliances smuthul er formentlig ulovligt

Ifølge Liberal Alliances leder gør smuthul det lovligt at sende politisk reklame i pausen på en fodboldkamp - men den køber professor i markedsføringsret ikke

Offentliggjort Sidst opdateret

Liberal Alliance har muligvis været lige lovligt liberale i deres tilgang til radio- og fjernsynsloven, da der under pausen i en fodboldkamp onsdag blev vist politiske tv-reklamer.

Det var nemlig næppe lovligt, vurderer Jan Trzaskowski, som er professor markedsføringsret ved Copenhagen Business School (CBS).

- Jeg har svært ved at se, at det skulle være lovligt. Reglerne er relativt klare, når det kommer til radio og tv, siger han.

FCK - Manchester City

Den politiske tv-reklame blev vist onsdag på TV3+ under en fodboldkamp mellem FCK og Manchester City.

Politiske reklamer er ifølge loven forbudt på flow-tv - både på kommercielle og ikke-kommercielle kanaler.

Vanopslagh henviste onsdag til, at TV3 + sender fra Sverige. Og dermed mente han, at han har fundet et smuthul i lovgivningen.

Gælder ikke

Men det såkaldte afsenderlandsprincip, han henviser til, gælder ikke her, forklarer professor Jan Trzaskowski.

- Udgangspunktet er, at hvis man har en sendervirksomhed etableret i et land, så skal man kun overholde den lovgivning, der er etableret de, siger han.

- Men det gælder kun for så vidt angår den del, der er harmoniseret med direktivet. Og det er politiske reklamer ikke, siger han.

Alex Vanopslagh mener, at have fundet et smuthul i lovgivningen. Men professor er uenig.
Alex Vanopslagh mener, at have fundet et smuthul i lovgivningen. Men professor er uenig.
Powered by Labrador CMS