Lektor: Ukrainsk våbenhvile virker forhastet

Våbenhvilen mellem Ukraine og separatisterne virker forhastet, mener lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen. Foto: Sergei Grits/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Der virker ikke til at være enighed om præmisserne for våbenhvilen med Ukraine og russiske separatister.

Våbenhvilen mellem Ukraine og de prorussiske separatister virker til at være indgået, uden at det helt er blevet afstemt, hvad parterne egentlig er gået til fred på.

Derfor kan det ikke udelukkes, at der igen snart kan være nye kampe i det østlige Ukraine.

Det vurderer Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet med Ukraine og Rusland som forskningsområde, efter at Ukraine og prorussiske separatister fredag underskrev en aftale om at lægge våbnene på hylden.

Claus Mathiesen peger på, at Ukraines præsident, Petro Porosjenko, lægger sin egen 12-punktsplan som grundlag for våbenhvilen.

Aftalen indeholder blandt andet omfatter udveksling af fanger, en humanitær hjælpeindsats i de ramte områder og tilbagetrækning af de tungeste våben.

Derimod læner de prorussiske separatisterne og russerne sig ifølge Claus Mathiesens opfattelse op ad den russiske præsident, Vladimir Putins, syvpunktsplan, der blev fremlagt for tre dage siden.

– Da de to planer ikke stemmer overens, kunne man godt være en smule bekymret for, om parterne i virkeligheden er særlig enige om, hvad de er gået til våbenhvile på, vurderer han.

– Dermed kan man godt fortsætte bekymringen i retningen af, om man kan lykkes med at få en mere varig aftale for de to regioners status, siger han med henvisning til de to ukrainske regioner Lugansk og Donetsk, som prorussiske separatister har kontrol over.

Claus Mathiesen vurderer derudover, at der på længere sigt er en stor knast i forhold til en eventuel optagelse af Ukraine i Nato.

– Vi ved, at der er politiske kræfter i Ukraine, som ser et kommende Nato-medlemskab som én option for Ukraines fremtidige sikkerhedskonstruktion, siger han og fortsætter:

– Det ved vi, at Rusland vil se på med meget stor betænkelighed, da russerne vil fremføre et krav om, at Ukraine skal være ikke-allieret fremover, siger han.

Han mener, at det i virkeligheden var spørgsmålet om Nato, der i første omgang var med til starte konflikten.

– Hvis man ikke er kommet nærmere en løsning af det spørgsmål, kan udsigterne til en varig fred i Ukraine godt trække langt ud efter min opfattelse. Det er svært at sige, om det ender ud i kampe igen, men man kan ikke udelukke det, siger han.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS