Lektor: Børn trives ikke lige godt i institution og familiepleje

Børn og unge har brug for kontakt og omsorg fra en voksen, og det behov er svært at tilfredsstille på en døgninstitution, hvor folk kommer og går efter en vagtplan.

Sådan lyder det fra lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Karen Kildedal, som kalder det forventeligt, at børn og unge på en døgninstitution ifølge en ny undersøgelse ikke trives i lige så høj grad som børn i familiepleje.

»Det er der, et barn kommer, ofte akut, fordi der er gået noget helt galt derhjemme. Barnet er usikkert, savner sine forældre og skal være der i en periode, hvor man får udredt, hvad der så skal ske. Det er et sted, hvor der er vagtplaner, og hvor folk kommer og går,« siger Karin Kildedal og konstaterer:

»Man kan ikke forvente, at den gruppe børn, der aktuelt opholder sig på døgninstitutioner, har det på samme måde som børn, der er i en familiepleje.«

Den nye undersøgelse af anbragte børns trivsel er lavet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her er 1.400 børn i alderen 11 til 17 år blevet spurgt, hvordan de har det.

Og samlet set har 80 procent af børnene det godt. Særligt god er trivslen hos børnene i plejefamilier, mens det kun er seks ud af ti børn, som er anbragt på en døgninstitution, der er tilfredse.

Socialminister Manu Sareen (R) glæder sig over, at de fleste anbragte børn har det godt, men der er dog stadig rum til forbedringer.

»Udfordringen er nu, at vi selvfølgelig skal tage fat i de børn, der ikke trives, for dem er der en del af, og dem skal vi selvfølgelig holde fast i,« siger socialministeren og fortsætter:

»Vi ved, at børn og unge på døgninstitutioner typisk har tungere sager, end dem der er anbragt i plejefamilie. Børn med tungere sager kan have flere udfordringer, og det betyder, at det socialtilsyn, som tager ud og holder øje med mange af institutionerne, skal være med til at løfte kvaliteten. Det skal være på det sociale, men også med henblik på at få de her børn til at få sig en uddannelse.«

Lektor Karin Kildedal er enig i, at det kunne se bedre ud på døgninstitutionerne.

»Døgninstitutioner har en tilbøjelighed til at skabe et meget lukket miljø om børnene, og man gør måske ofte for lidt ud af, at børnene er en del af det lokalmiljø, døgninstitutionen ligger i. Det er et område, man kan arbejde med, og som måske kan hjælpe børnene til at få et bedre liv, mens de er på institutionen,« siger hun.

Formand for Foreningen for Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge Søren Skjødt mener, at døgninstitutionerne allerede har rykket sig langt fra at være de lukkede institutioner, man kendte for 20 år siden.

»Jeg oplever, at institutionerne har bevæget sig rigtig konstruktivt i forhold til at åbne sig, så vores børn kan bevæge sig ud af institutionen. Så det at være på institution ikke bliver et kunstigt liv,« siger han, men understreger dog, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at give børnene på landets institutioner de bedst mulige livsvilkår.

»Det er på med handsken, og så kan man bruge rapporten til at konkludere, at vi er på rette vej,« siger Søren Skjødt.