Legendarisk træner død
Kroatiske Miroslav 'Ćiro' Blazevic blev 87 år gammel
Den kroatiske tæner-legende Miroslac 'Ćiro' Blazevic, der stod bag sit hjemlands fodboldlandshold, som i 1998 vandt bronze ved VM i Frankrig, er gået bort.
Han døde i dag onsdag efter lang tids kamp mod kræft.
Det skriver AP ifølge blandt andet norske Dagbladet.
Træneren over alle trænere
Miroslac 'Ćiro' Blazevic, der blev kaldt 'træneren over alle trænere' af de kroatiske fans, havde en 47 år lang træner-karriere.
Ud over Kroatien stod han også i en periode i spidsen for det Schweiziske landshold og dertil en lang række internationale klubhold.
Stor aktiv karriere som ung
Han havde selv stor succes som aktiv op gennem 1950'erne og 1960'erne, hvor han blandt andet tørnede ud for klubber som Dinamo Zagreb, Lokomotiv Zagreb, FK Sarajevo i hjemlandet og for Sion og FC Moutier i Schweiz.
Miroslac 'Ćiro' Blazevic kunne være fyldt 88 år fredag.