Legendarisk boksekamp fylder 40 år

Torsdag er det 40 år siden, at Muhammad Ali slog George Foreman i “The Rumble in the Jungle”.

For 40 år siden var der 100.000 tilskuere tætpakket på lægterne på Tata Raphael-stadionet i Zaires hovedstad, Kinshasa.

Landet hedder i dag DR Congo, og det store stadion ser ud som om, det har fået en del tæsk, siden Muhammad Ali og George Foreman trak alverdens tv-seere til “The Rumble in the Jungle.”

Tribunerne er ved at falde sammen, og når det regner, trænger vandet ind i de rum, hvor Ali og Foreman trænede til den store kamp, som formentlig stadig rangerer som historiens største boksekamp.

George Foreman var verdensmester. Den tidligere verdensmester Muhammad Ali var folkets mand. Han havde været verdensmester – havde fået frataget sin titel og fået karantæne syv år forinden, fordi han havde nægtet at aftjene sin værnepligt.

Muhammad Ali var blevet 32 år. Verden frygtede, at han ville lide et frygteligt nederlag til den mægtige og bomstærke Foreman. Men Ali stod for presset. Lod sin stærke modstander løbe rundt og trætte sig selv i syv omgange – og slog ham så ud i ottende.

I dag løber adskillige mænd, kvinder og børn stadig rundt og træner på den store, men ramponerede sportsarena.

Muhammad Ali vandt ikke bare kampen. Han vandt også folks hjerter i det fattige land.

Stadionets sikkerhedschef, Abdelaziz Saliboko Serry, er i dag over 50 år. Han begyndte at bokse efter at have set Ali mod Foreman.

– Ali var en af os. Vi opfattede ham som en fra Zaire, som boede i Amerika. Foreman kunne ikke lide kontakt med os sorte. Han brød sig ikke om befolkningen, og det var en faktor i hans nederlag, siger Serry, ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den nu 50-årige Guy Luoki, som i dag er dommer indenfor amatørboksning, mødte George Foreman et par gange før kampen.

Han husker, hvordan Foreman ankom med to schæferhunde, som bragte befolkningen minder om det stramme belgiske kolonistyre, som havde hersket i landet før.

– Foreman var sur, selv om han var sort som os andre. Han holdt sig til de vigtige mennesker, og han var først og fremmest interesseret i kvinderne.

Så skabte Muhammad Ali et helt andet billede omkring sig. En anden mand omkring boksearenaen, Judex Tshibanda, husker Ali som en mand, der blandede sig med befolkningen og på et tidspunkt kom ud for at bokse med de lokale børn.

– Vi prøvede at ramme ham. Jeg ramte ham i maven, siger den 52-årige mand, som selv blev bokser og i dag er træner for unge boksere.

George Foreman virkede fuldstændigt fejlplaceret i Zaire, mens Muhammad Ali, som på grund af sin status som militærnægter delte vandene hjemme i USA, følte sig helt hjemme.

Muhammad Ali blev et symbol på storheden i sportsverdenen. Hans kamp for civile rettigheder og social retfærdighed gjorde ham til et symbol, som fik lov at tænde den olympiske fakkel i Atlanta i 1996. En status også George Foreman erkendte, da han på sin hjemmeside roste sin tidligere rival:

– Muhammad Ali har altid været større end boksning. Han ændrede verden. Det kunne ingen anden bokser gøre, siger Foreman.

Muhammad Ali lider i dag af Parkinsons syge.

/ritzau/