Ledbus bragede ind i banegård
På banegården Hamburg-Bergedorf bragede en bus ind gennem en glasvæg og ramte rulletrapperne.
Det var noget af et syn, der mødte folk ved banegården Hamburg-Bergedorf i Hamborg onsdag eftermiddag.
Klokken 13.50 blev redningsfolk kaldt ud til banegården, da en bus fra den nærtliggende busterminal var pløjet direkte ind gennem en glasfacade på banegården.
Det skriver Bild.
Det var en buslinje med retning mod Geesthacht, der forulykkede og få minutter efter sin afgang, endte inde i banegårdshallen.
Efter bussen smadrede den glasvæg, som den først kolliderede med, knækkede den og var kilet fast over rulletrappen ned til kælderen. Til alles held var det en rulletrappe, der ikke var taget i brug.
Efter ulykken blev stationen spærret af og bustrafikken derfra blev indstillet.
Politiet er endnu ikke bekendt med, hvad der var årsagen til, at buschaufføren mistede herredømmet over ledbussen og bragede ind i banegården. Men det skal undersøges nærmere.
Ifølge Ekstra Bladet kom buschaufføren lettere til skade, mens en forbipasserende blev lettere skadet af det glas, der splintrede efter kollisionen.