Laver ulovligt smøg-trick
Adskillige SMS'er og også brochurer er blevet omdelt med reklame om billige, afgiftsfri cigaretter
"Vi leverer dine cigaretter hurtigere, end du kan nå at ryge dem" lyder det i en brochure, som er blevet husomdelt i i hvert fald ét dansk boligkvarter.
Netbutikken Cigsak.com lover afgiftsfri cigaretter leveret til døren - men hverken reklamen eller metoden er tilladt, mener Kræftens Bekæmpelse.
- De reklamerer med, at man kan spare penge. Det er ikke rigtigt. Det er det, hvis man selv tager varerne med over grænsen. Varerne er afgiftspligtige.
De lokker folk til at snyde for afgifter, mener Niels Them, som er forebyggelsesekspert ved organisationen.
Ikke overrasket
Det overrasker heller ikke eksperten, at han taler med en journalist på Newsbreak.dk har modtaget borchuren.
- De har flere gange brudt markedsføringsreglerne. En af mine kollegaer modtog en SMS, hvor der var billeder af tobaksreklamer. Det her er jo bare endnu et eksempel, må man sige, fortæller Niels Them.
Kan ikke huske
Ejeren af virksomheden, Thomas Andersen fortæller, at det er en marketing-virksomhed, som står bag den ulovlige reklame.
- Vi stoppede samarbejdet med dem, da de lavede noget, der ikke var i overensstemmelse med reglerne, siger ejeren.
Brochuren blev leveret 5. februar. Hvornår stoppede i samarbejdet?
- Det kan jeg ikke huske, lyder det fra ejeren
Også på hjemmesiden
Men heller ikke på virksomhedens egen hjemmeside overholder den reglerne for, hvordan man skal omgås salg af tobak.
Virksomheder må nemlig ikke vise billeder af tobaksprodukter - heller ikke selvom brugere klikker på dem først.
- Vi har kigget på, hvordan de store, som BilkaToGo har gjort.
Newsbreak.dk kan dog ved selvsyn konstatere, at BilkaToGo i skrivende stund ikke lægger billeder op af tobaksprodukter.