Laurtiz.com konkurs

Nu er virksomheden under konkursbehandling

Offentliggjort Sidst opdateret

Laurtiz.com er taget under konkursbehandling efter en egenbegæring, oplyser selskabet i en meddelelse. Det sker, efter selskabet har været under rekonstruktion.

Den senere tid har sælgere meldt, at de ikke har fået udbetalt fortjenesten af deres salg, og at flere har modtaget tilgodebeviser i stedet.

Vil sælge selskabet

Under rekonstruktionen har selskabet arbejdet på at opretholde driften, og samtidig finde ny kapital eller finansiering.

Det har ikke været muligt at opretholde driften, og derfor har ledelsen indgivet en egenbegæring om konkurs. Dog arbejdes der fortsat på et salg af selskabet.

Alle aktiver indstillet

Alle aktiviteter i selskabet er indstillet, og det er derfor hverken muligt at købe eller sælge varer via aktionshuset.

Dog arbejdes der fortsat på et salg af selskabet.

- Under rekonstruktionsperioden er der indledt konstruktive dialoger med flere mulige købere, og kurator forventer at fortsætte dialogen og forhandlingerne i forventning om, at det vil være muligt inden længe at indgå en aftale, som kan sikre, at aktiviteterne i Lauritz.com kan fortsætte under et nyt ejerskab, skriver selskabet i meddelelsen.

Efter et langt tovtrækkeri, hvor sælgere ikke har fået deres penge, er det nu slut: Virksomheden er under konkursbehandling.
Efter et langt tovtrækkeri, hvor sælgere ikke har fået deres penge, er det nu slut: Virksomheden er under konkursbehandling.
Powered by Labrador CMS