Lattermusklerne blev rørt i Billund

Foto: René Lind Gammelmark
Offentliggjort Sidst opdateret

Billund Amatør Scene havde torsdag aften premiere på deres revy : Bas’å Frisk ?

Det foregik som sædvanligt i BAS lokalerne i kælderen på Billund Centret.

På grund af lokalernes strørelse er det begrænset hvor mange, der er plads til.

De 40 fremmødte til torsdagens premiere var et passende antal, og der var dømt hyggelige timer, med mulighed for at få lidt drikkevarer mens man så revy-aktørene folde sig ud på scenen.

Årets revy omhandler både LEGO House, butikker i bymidten, arbejdsfolk, Billund Kro, ja sågar en 80-årig Elvis Presley, som kunne tale og synge dansk var på programmet.

Hvis man skal dømme efter publikums klapsalver ramte revyen plet, for der blev både klappet og grinet en del  i løbet af aftenen.

Billund Amatør Scene oplyser, at der er få billetter tilbage til forestillingerne fredag og lørdag.

Vi havde vores fotograf René Lind Gammelmark en tur med til premieren og han har lavet en billedserie som du kan se ovenover, og et videoklip som kan ses nedenfor.

Powered by Labrador CMS