Lastbil væltet: Landevej er totalt spærret

Nittrupvej mellem Balling og Oddense er torsdag morgen spærret i begge retninger som følge af en væltet lastbil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Vejen er igen åben for trafik.

Torsdag morgen er Nittrupvej mellem Balling og Oddense ved Skive totalt spærret i begge retninger.

Det sker som følge af, at der ligger en væltet lastbil på vejen, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til Newsbreak.dk.

– Vi venter på, at lastbilen kan blive bjærget – men det kan vi desværre først komme igang med, når det er blevet lyst, siger Henrik Nielsen.

Politiet forventer derfor først, at der bliver åbnet for vejen igen i løbet af formiddagen torsdag.

Muligvis skredet i svinget

Vagtchefen oplyser, at ingen kom til skade som følge af uheldet, og at politiet endnu ikke har klarlagt, hvordan uheldet skete.

– Om chaufføren har været uopmærksom og derfor er skredet ud i svinget, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Uheldet er i hvert fald sket i forbindelse med en kurve på vejen, siger Henrik Nielsen.

Powered by Labrador CMS