Lastbil brager ind i lille personbil

En lastbil kørte direkte ind i bagenden af en personbil på Vejlevej syd for Viborg.

En lastbil kørte ind i bagenden af en personbil på Vejlevej tirsdag morgen. Personen i personbilen klager over smerter i nakken. Klik videre for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk
En lastbil kørte ind i bagenden af en personbil på Vejlevej tirsdag morgen. Personen i personbilen klager over smerter i nakken. Klik videre for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag morgen blev et uheld på rute 13 syd for Viborg anmeldt.

Her overså en lastbil, at bilen foran bremsede. Det resulterede i et sammenstød.

– Jeg kan i hvert fald bekræfte, at der er tale om et uheld, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til Newsbreak.dk.

Lastbil rammer bagende

Uheldet blev anmeldt klokken 07.30 mandag. Det skete på Vejlevej omkring Rindsholmvej.

– Det er en lastbil, der overser en forankørende bil bremse op, siger vagtchefen.

Ud fra billederne kan det ses, at personbilen holder med fronten mod den retning, som bilen kom kørende i. Personbilen holder endvidere ude i siden af vejen, hvor bilister kan dreje ad Rindsholmvej.

På stedet var der både ambulance og lægebil.

Smerter i nakken

Der er kun meldinger om små skader ved uheldet.

Artiklen fortsætter efter videoen

– Personen i personbilen klager over smerter i nakken, siger vagtchefen og fortsætter:

– Der er ingen alvorlige personskader.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser endvidere, at de ikke har yderligere oplysninger om personerne, der er impliceret i ulykken.

Powered by Labrador CMS