Annonce
Lars Vilks’ hus er afspærret af svensk politi
Det svenske politi har tirsdag eftermiddag afspærret området omkring kunstnerens hus ved Helsingborg.
Det svenske politi har afspærret området omkring et hus i Helsingborg, der ejes af den svenske kunstner Lars Vilks, som menes at have været målet for lørdagens angreb mod Krudttønden i København.
Det skriver svenske Helsingborgs Dagblad tirsdag eftermiddag.
Annonce
Svenske Lars Vilks er dog ikke i fare, da han er flyttet et andet sted hen, sagde en talsperson for svensk politi til det franske nyhedsbureau AFP mandag.
/ritzau/