Lars Løkkes søn skrotter Venstre
Bergur Løkke Rasmussen skifter efter knap 15 år i Venstre til partiet, hans far har stiftet, Moderaterne
EU-parlamentariker Bergur Løkke Rasmussen, som er søn af Lars Løkke Rasmussen, skifter fra Venstre til Moderaterne.
- Nu ser jeg frem til, sammen med mange andre gode kræfter, at kaste mig ud i arbejdet med at forme Moderaternes EU-politik, passe mit arbejde i EU-Parlamentet og Region Hovedstaden og forsætte mit gode samarbejde med både nuværende og tidligere politiske kolleger, skriver han på Facebook.
Bergur Løkke Larsen begyndte sin karriere i Venstre, da han som 17-årig meldte sig ind i Venstres Ungdom i Græsted.
Ingen overraskelse
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Bergur Løkke Rasmussen har valgt at skifte Venstre ud med Moderaterne.
Sådan siger Torsten Schack Pedersen, fungerende politisk ordfører i Venstre, i et skriftligt citat.
- Men sådan er politik, og nu handler det for om at se fremad, og vi har med tre parlamentsmedlemmer stadig en stærk gruppe, der vil kæmpe for Danmarks interesser i Europa-Parlamentet, lyder det i et skriftligt citat.