Lars Løkke trækker sig

Giver i stedet stafetten som formand videre til sin datter

Offentliggjort Sidst opdateret

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er stoppet som formand for Løkkefonden.

I stedet er det hans datter, Lisa Løkke Rasmussen, der skal drive fonden videre.

Det oplyser Moderaternes pressechef, Stefan Hvenegaard, til mediet Finans.

- I lighed med sidste gang Lars Løkke Rasmussen var minister, er han trådt tilbage som formand for Løkkefonden, lyder det fra Stefan Hvenegaard i en mail til Finans.

Drenge væk fra kanten

Udenrigsministerens fond arbejder for at bringe unge drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet.

Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister i 2015, overlod han formandskabet i Løkkefonden til sin kone, Sólrun Jákupsdóttir Rasmussen.

I maj 2022 genoptog han dog arbejdet i fonden som bestyrelsesformand.

Forlod også rådgiver-job

Lars Løkke Rasmussen har også forladt sit job som speciel seniorrådgiver hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

Det skete, da han blev udnævnt til udenrigsminister.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, skal ikke længere være formand for Løkkefonden. Den plads overlader han nu til sin datter.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, skal ikke længere være formand for Løkkefonden. Den plads overlader han nu til sin datter.

Lars Løkke Rasmussen

* Navn: Lars Løkke Rasmussen.

* Født 15. maj 1964 i Vejle.

* Søn af: Jeppe og Lise Løkke Rasmussen.

* Uddannelse:

Samfundsfaglig-matematisk student fra Helsinge Gymnasium 1983.

Cand.jur. fra Københavns Universitet 1992.

* Erhvervskarriere:

Selvstændig konsulentvirksomhed 1990-1995.

* Politisk karriere:

Formand for Venstres Ungdom (VU) 1986-1989.

Medlem af byrådet i Græsted-Gilleleje Kommune 1986-1997.

Medlem af Folketinget siden 1994.

Amtsborgmester i Frederiksborg Amt 1998-2001.

Næstformand for Venstre 1998-2009.

Indenrigs- og sundhedsminister 2001-2007.

Finansminister 2007-2009.

Formand for Venstre 2009-2019.

Statsminister 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Bestyrelsesformand for Global Green Growth Institute, GGGI, maj 2012 – efteråret 2014.

Bestyrelsesformand for Løkkefonden.

Forlod Venstre i januar 2021 og blev løsgænger i Folketinget.

2021 partiet Moderaterne.

Siden december 2002 Udenrigsminister

* Privat:

Gift med Sólrun Løkke Jákupsdóttir.

Far til tre børn.

Kilde: Ritzau, Folketinget
Powered by Labrador CMS