Lars Løkke med ny chok-måling

Slår både Ellemann og Pape i statsministermåling

Offentliggjort Sidst opdateret

Mere end hver fjerde vælger foretrækker Lars Løkke Rasmussen, politisk leder for Moderaterne, som statsminister i Danmark, selv om han ikke er erklæret kandidat til posten.

Det viser en ny Voxmeter-måling, hvor 795 repræsentative vælgere er blevet spurgt, hvem de foretrækker som statsminister blandt Lars Løkke og de tre erklærede kandidater.

Her peger 27,2 procent på Lars Løkke, mens statsminister Mette Frederiksen (S) topper på 46 procent.

Ellemann og Pape i bund

De to borgerlige kandidater, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), må se sig slået af den tidligere statsminister for Venstre.

De to får henholdsvis 17,2 og 9,6 procents opbakning i målingen.

Første gang

Det er første gang, at Voxmeter har tilføjet Lars Løkke som svarkategori i målingen.

Tallene for de tre andre statsministerkandidater kan derfor ikke sammenlignes med tidligere statsministermålinger.

Den nye måling er indsamlet fra 19. til 21. oktober gennem telefoniske interview.

Opdateres

27,2 procent af vælgerne foretrækker Lars Løkke (M) som statsminister, hvis de kan vælge mellem kandidater fra S, M, V og K.
27,2 procent af vælgerne foretrækker Lars Løkke (M) som statsminister, hvis de kan vælge mellem kandidater fra S, M, V og K.
Powered by Labrador CMS