Lars Boom rasende over tabet af den gule førertrøje

Lars Boom. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lars Boom (Astana) skummede af raseri, da han tabte den gule førertrøje til Lars Bak (Lotto-Soudal) på torsdagens kongeetape i Vejle.

Efter at have passeret målstregen vandt han hurtigt et lille område efter mållinjen at klikke ud af pedalerne, men snakke, det gad han ikke.

»Tror du selv, at jeg vil svare på spørgsmål nu,« tordnede hollænderen, der blev sat flere gange på den frygtede stigning Kiddesvej.

Desværre for Astana styrtede Jakob Fuglsang på etapen. Danskeren blev efterfølgende syet med utallige sting i en ambulance, der blev kaldt til Astanas holdbus.

Ad flere omgange afviste Jakob Fuglsang at sætte ord på sin skuffelse, der naturligt nok må have været enorm – han kommer fra et Tour de France, hvor han blev mejet ned ad en motorcykel, han styrtede sidste år i Post Danmark Rundt på præcis samme etape i Vejle og udgik efterfølgende, og så kunne han se alle sine podiedrømme glide ud i Vejle Fjord efter torsdagens uheld.

Efter etapen sagde Astanas pressechef, Chris Baldwin, at Jakob Fuglsang var i store smerter. Danskeren var især medtaget på armen og ryggen, og nu vil staben gøre alt, hvad den kan, for at få Fuglsang til start på fredagens etape fra Slagelse til Frederiksværk.

Powered by Labrador CMS