Landsholdsspiller kommer hjem til ny manager

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

William Kvist, som bar landsholdets anførerbind i Rumænien forleden, får ny manager i sin engelske klub Wigan.

Fodboldlandsholdsspilleren William Kvist har fået ny manager i sin engelske klub Wigan.

Klubben, som holder til i den næstbedste engelske fodboldrække, meddeler onsdag, at den har ansat den 42-årige Malky MacKay, som senest kommer fra et job i den daværende Premier League-klub Cardiff.

– Han er manden, der kan føre os tilbage til Premier League. Det er jeg overbevist om efter at have mødt ham og diskuteret kravene til både ham og til jobbet, siger Wigans bestyrelsesformand Dave Whelan i en pressemeddelelse.

– Han har ført hold op fra den næstbedste fodboldrække før, og han kender ligaen indefra efter at have været både spiller og manager i forskellige klubber, fortsætter bestyrelsesformanden.

Malky Mackay blev fyret i Cardiff i januar i år. Inden tiden i Wales har han haft managerjobs Watford, Reading.

I Cardiff var han involveret i den store og tabsgivende handel med FC Københavns Andreas Cornelius, som blev både købt og solgt i hans tid i klubben.

MacKay afløser Uwe Rösler, som blev fyret i Wigan i sidste uge.

William Kvist har haft problemer med at få spilletid i Wigan, men nu får han måske en ny chance.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS