Annonce
Landmand på hospitalet: Naboer trådt til i høsten
En bornholmsk landmand er i disse taknemmelig, mens han er indlagt på Rigshospitalet. Naboer høster kornet på mandens marker.
En landmand fra Sandegård ved Østermarie på Bornholm røg i sidste uge en tur på Rigshospitalet efter han faldt ned fra sin mejetærsker og fik knust højre overarm. Det skriver TV2 Bornholm.
Og det var et skidt tidspunkt – set fra en landmands side. Det er nemlig høsttid.
Annonce
Men nu er der hjælp fra naboer. Fire naboer er gået sammen og har stået for arbejdet på Flemming Womb-Olsens marker. Korn bliver høstet, og der bliver sået.
Landmanden er dybt taknemmelig og når han bliver udskrevet fra Rigshospitalet venter der naboerne en gave. De får hver især billetter til en forestilling med Ørkenens Sønner i København.