Landbruget: Vi mærker bankernes ulyst til lån

Den finansielle sektor har været for tilbagelænet med hensyn til udlån til landbruget siden 2008.

Det er blevet sværere at være en mindre og mellemstor virksomhed, og det er især blevet sværere i landets yderområder. Siden 2008 har landbruget mærket den finansielle sektors ulyst til at låne penge ud.

Det siger Lone Saaby, der er direktør for den generelle erhvervspolitik i organisationen Landbrug & Fødevarer, efter at bankerne mandag meldte ud, at de har milliarder nok at låne ud, men mangler kreditværdige kunder.

– Det har de sagt hele tiden. Vi kan konstatere, at det er blevet sværere at være mindre og mellemstor virksomhed, og det er blevet sværere i yderområderne. Det er svært at være et landbrug, fordi sektoren generelt har været brændemærket i en lang periode.

– Vi har i virkeligheden lige siden 2008-09 mærket den finansielle sektors ulyst til at låne penge ud, siger Lone Saaby til Ritzau.

Direktøren forstår godt, at der skal strammes op efter finanskrisen, og hun erkender, at lige præcis landbruget står i en særlig situation på grund af Ruslands modsanktioner mod europæiske og dermed danske landbrugsvarer.

– Det gør, at der er nogle kunder, som ikke er så kreditværdige. Det er klart, at med den geopolitiske udfordring med Rusland bliver kassen lukket i, uanset om der er likviditet i bankerne.

– Noget af det, vi især savner, er, at bankerne gik med ind og forsøgte at finde løsninger, så nye landmænd kom ind, og i princippet var med til at gennemføre et generationsskifte og en strukturudvikling af erhvervet. Men det sker ikke, siger Lone Saaby.

Spørgsmål: Hvordan ser det ud med de landbrugskunder, der er kreditværdige?

– Der er en meget stor skelnen i bankerne. De allerdygtigste kunder vil i princippet kunne låne penge, men på grund af Ruslands-krisen rammer det sektoren bredt.

– Selvfølgelig skal der strammes op i en sektor, når økonomien ikke er god. Men vi oplever, at den finansielle sektor har været for tilbagelænet, når det gælder finansiering af generationsskifte, strukturudvikling og nye projekter, selv i gode og velfungerende bedrifter, svarer Lone Saaby.

/ritzau/