Lakridspibe-julekalenderen tilbage igen
Sidste år blev samtlige Skipper’s Pipes Julekalendere på ganske få dage revet væk fra hylderne i supermarkeder landet over. Nu har de hurtigste igen muligheden for at fingrene i julekalenderen med de 24 originale lakridspiber.
Chokoladejulekalendere, pakkejulekalendere og slikjulekalendere hører sig til i december måned, men er du i virkeligheden mest til lakrids, så er der nu et godt og originalt alternativ at finde på hylderne i supermarkederne landet over.
Skipper’s Pipes Julekalender garanterer uforfalsket, rå og original hygge med god smag alle 24 dage op til jul. Bag hver låge gemmer der sig en klassisk lakridspibe med smag af sød lakrids og krymmel på toppen – og naturligvis med en ekstra overraskelse og lidt ’hohoho’ bag låge nummer 24.
Op på lakridspiberne
Sidste år blev samtlige Skipper’s Pipes Julekalendere revet væk fra hylderne i supermarkederne landet over på bare ganske få dage, og i år tyder det på, at der igen bliver rift om piberne:
– Allerede nu ringer forbrugere til vores kundeservice for at spørge til kalenderen, så vi er spændte på at se, hvordan det kommer til at gå, når først kalenderen lander ude i butikkerne i begyndelsen af oktober, siger Marketing Manager hos Cloetta, Marie Lykke Jensen.
Igen i år kommer lakridspibejulekalenderen i et begrænset oplag, så tøv ikke for længe, hvis du vil sikre dig de 24 søde, røgfri piber, som hitter hos både store og små slikmunde. Skipper’s Pipes Julekalender fås i alle større dagligvarebutikker fra 5. oktober.