Lærerinde fundet død: Forsøgte at overtale 11-årig elev til sex
En 45-årig lærer-assistent blev i juli anholdt for efter sigende at forsøge at overtale en 11-årig elev til sex. Hun blev søndag fundet død i sin lejlighed
Søndag fandt politiet i Lakeland, Florida den 45-årige lærer-assistent Alecia Dotson død i hendes lejlighed. Det tyder ifølge Daily Mail på et selvmord, hvor Dotson har skudt sig selv.
Hun blev fundet i lejligheden, da Lakeland Brandvæsen var ude til en brand i samme lejligheds-kompleks. En 75-årig kvinde blev reddet fra sin lejlighed, og brandfolk fandt Dotsons lig, da de tjekkede naboernes lejligheder, skriver The Tampa Tribune.
Dotson blev i juli anholdt, efter hun angiveligt havde taget glidecreme med jordbær-smag med i en biograf, så hun kunne dyrke sex med sin 11-årige elev, som hun var forelsket i. I biografen mødte hun dog politiet, som havde overvåget hendes sms’er til drengen.
Havde sendt flere end 100 beskeder
Drengens mor havde opdaget det “upassende” forhold, efter hun scrollede igennem hans beskeder fra det seneste skoleår. Moderen var ifølge Daily Mail forførdet over at finde dusinvis af grafiske og eksplicitte seksuelle beskeder fra Dotson til sønnen. Hun ringede med det samme til politiet, som begyndte efterforskningen.
– Der var omkring 100 beskeder sendt frem og tilbage mellem de to, siger overbetjent Gary Gross til Daily Mail.
På et tidspunkt begyndte betjentene at svare Dotson over sms, og det var der, de aftalte et møde i en biograf – på vejen købte hun efter sigende glidecreme med jordbærsmag, som hun tog med i biografen. Der blev hun så mødt af politiet og blev anholdt.
Havde ingen pletter på straffeattesten
Dotson skulle i et interview med politiet have fortalt, at forholdet mellem hende og den 11-årige var vokset fra et “mentor-forhold” til en forelskelse og et romantisk forhold.
Skolen, hvor Dotson var ansat, fortalte til The Sentinel, at Dotson, som blev ansat sidste år, ikke havde nogle pletter på sin straffeattest.
På Facebook er hun listet som “gift” og har flere børn.