Annonce
Lægerne kan være på vej med Alzheimer-vaccine
Forskerne jubler over aducanumab's virkning. En ny undersøgelse viser nemlig, at stoffet kan blive en potentiel vaccine mod Alzheimer allerede i 2020.
Stoffet aducanumab bringer glæde blandt forskerne. Det har nemlig potentiale for at kunne forebygge den forfærdelig sygdom Alzheimer. Det viser en britisk undersøgelse. Trods den britiske optimisme er danske forskere mere kølige. Der er nemlig en lang og sej vej til en potentiel kur. Men nu er første skridt taget, og forskerne håber på at kunne finde en vaccine i 2020.
Der er bred enighed blandt forskerne om, at Alzheimer skyldes en ophobning af proteinet amyloid i hjernen. Ifølge flere kilder, heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens, er aducanumab et antistof, der kan hjælpe hjernens eget immunforsvar med at fjerne de skadelige proteiner, der blokerer for hukommelsen. Der er jubel hos vores engelske naboer, idet en undersøgelse viser forbedringer af hukommelsen hos patienter, der får stoffet indsprøjtet.
Det er omkring et årti siden, at der sidst er blevet udviklet et medikament mod Alzheimer. Og alt det medicin, der er på markedet, kurerer ikke, men sløver blot symptomerne, noget aducanumab har mulighed for at ændre.
Annonce
– Den største udfordring med Alzheimer er, at når folk bliver diagnosticeret, så har de oftest allerede haft sygdommen i 20 år uden symptomer, siger den danske forsker, Gunhild Waldemar, leder for Nationalt Videnscenter for Demens, og fortsætter:
– Så når vi skal til at kurere dem, er det faktisk allerede for sent at fjerne proteinerne. Det er derfor den her undersøgelse omkring de tidlige stadier af sygdommen er så interessant.
Mulig vaccine mod Alzheimer
Annonce
Den engelske undersøgelse har indtil videre kun involveret 165 forsøgspersoner, men grundet de positive resultater vil forskningen fortsætte med et større forsøg med 2700 patienter, og det vil højst sandsynligt være muligt for danske patienter at deltage, idet de britiske hospitaler allerede leder efter frivillige.
– Alzheimer-forsøg drives af store medicinalfirmaer, hvor danske centre også deltager, så danske patienter kan være del af forsøgene. Aducanumab er kun én af flere muligheder, vi arbejder med lige nu, siger Waldemar.
Forsøget vil være slut i 2020, og hvis der ikke kommer nogle problemer, skulle det være muligt at få vaccinen kort efter. Det er dog ifølge Waldemar for tidligt at sige noget om succesraten for forsøget.
– Det er meget svært så tidligt at sige, om aducanumab vil kunne have noget fremtidsaspekt. Man har undersøgt den her type af stoffer før, der viste ikke at have nogen effekt i efterfølgende forsøg.
I forsøget indgik patienter med let grad af alzheimer eller i forstadiet af sygdommen. Deltagerne fik en indsprøjtning af enten aducanumab eller placebo hver måned. Resultaterne viser, at de patienter der fik aducanumab havde en mindre ophobning af amyloid i hjernen, hvorimod der ingen ændring var hos dem, der fik placebo. Resultaterne viser også, at jo større dosis patienterne fik af stoffet, jo større var effekten. Effekten var den samme for patienter med sygdommen og patienter der kun var i forstadiet.
– Det spændende i det her forsøg er, at man kigger på folk i den tidlige fase af sygdommen. Men vi har intet reelt svar endnu, det vil kræve store undersøgelser med flere hundrede, måske flere tusinde deltagere. Det er derfor medicinudvikling er så lang en proces. Man kan ikke afgøre det på det her ene forsøg.
Og det er samme melding man får, når man spørger Alzheimerforeningen:
– Det ville være fantastisk, hvis der kunne udvikles et stof, der kan bremse eller behandle sygdommen og give bedre livskvalitet til patienterne. Men der har tidligere været præparater med samme fremtidsaspekter, der senere er faldet til jorden, fordi de har uforudsete bivirkninger, og så skal man starte forfra, siger Jon Bjerre, pressechef hos Alzheimerforeningen.
Indtil videre er der fundet bivirkninger af stoffet i form af væskesamlinger i hjernen ved høje doser. Bivirkningerne forsvandt heldigvis indenfor to til tre måneder hos de fleste. Forskerne har også fundet en sammenhæng mellem mængden af stoffet og bivirkninger, så en af udfordringerne er, at finde den rette mængde, der giver en effekt, men samtidigt ikke har de store bivirkninger.
Alzheimer er en international prioritet
Det er da også en international prioritet at få buk med den forfærdelige sygdom.
– Alzheimerforskning er noget som landene er nødt til at gå sammen om, for at det kan lykkes, siger Waldemar.
WHO har gjort det til en Public Health Priority, og det er der ifølge Jon Bjerre, pressechef for Alzheimerforeningen en grund til.
– Alzheimer er et omfattende problem. Man regner med at antallet af folk med demens bare i Danmark vil vokse det næste år, da der kommer en stor ældre generation, der er i farezonen. Vi regner med, at der vil være dobbelt så mange, der lider af sygdommen i 2040, siger Bjerre og fortsætter.
– Der er store mørketal på det her, fordi kun cirka en tredjedel bliver diagnosticeret. I Danmark mener man derfor at mellem 70 og 85 tusinde lider af sygdommen.
Trods fremtidsperspektivet i stoffet er der også begrænsninger.
– Indtil videre har vi ikke fundet et stof, der har virkning på fremskreden Alzheimer, men man ved jo aldrig, siger Waldemar og fortsætter:
– Man kan frygte, at vi ikke kan finde en kur for fremskeden Alzheimer, men derimod kun kan forebygge eller tage det i opløbet.
