Lægerne kaldte ham “fed”: Har nu fået fjernet kæmpe svulst på 59 kilo

Det tog 15 år inden en læge troede på, at han ikke bare var "fed".

Lægerne troede ikke der var noget galt, men virkeligheden var en helt anden.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Han har gået til lægen gennem flere år, men fik at vide, at han bare var “fed”. Nu har han fået fjernet en svulst på størrelse med et menneske. Det skriver ABC 13.

Lægerne troede ikke på 57-årige Roger Logan fra Mississippi, der mente han havde et problem. Han blev derimod bare dømt til at lide af fedme. Det tog 15 år, inden nogen ville erkende den kæmpe svulst, der nu vejer hele 59 kilo.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at nå hertil. Den var så stor, at når jeg sad derhjemme, lå den mod gulvet, fortæller Roger.

Lænket til kørestol

Roger brugte det meste af sin tid lænket til en elektrisk kørestol i et 2,5 meter langt værelse på grund af væksten fra sin mave.

– Aldrig, aldrig forlod jeg det værelse – heller ikke stolen, fortæller han.

Han siger, at han i årevis fik at vide af lægerne, at han ikke skulle bekymre sig.

– De sagde, det bare var fedt. At jeg bare var fed, og at det bare var fedt der voksede, fortæller han.

Lægerne tog alvorligt fejl

Det var ikke bare fedt, men derimod en godartet svulst, der højst sandsynligt er kommet fra et indgroet hår. Svulsten voksede hurtigt i størrelse og vægt, indtil den vejede 59 kilo og hang fra Rogers mave.

– Fra maven og op var jeg en normal person. Jeg plejede at sige, at man skulle sætte tre poser af cement rundt om maven hele dagen, hvor de bare svinger fra side til side, for at prøve det, siger han.

Efter måneders research tog Roger til Memorial Hospital i Californien. Ifølge Roger var doktor Vipul Dev den eneste, der kunne behandle ham ordentlig efter at have haft en lignende sag tidligere.

– Vi er meget heldige, at vi kan udføre den her operation med lidt til ingen komplikationer, siger Dev.

Lægen fortæller også, at Rogers operation har været en succes. Roger selv glæder sig specielt til en ting: At komme ud af kørestolen.

Powered by Labrador CMS