Læger opdager mand med tre penisser

Studerende opdagede først den sjældne tilstand

Offentliggjort

Det er oftest størrelsen, der er i fokus, når emnet falder på penisser - denne gang er det antallet. 

Medicinstuderende i Storbritannien opdagede nemlig et yderst sjældent tilfælde af en mand med tre penisser under dissektion af et legeme doneret til forskning.

Det skriver The Independent.

Sjælden tilstand

Triphallia er tilstanden, hvor en baby fødes med tre separate penis-skafter.

Tilstanden er ekstremt sjælden og blev senest rapporteret i 2020 i Irak. 

Højere end forventet

Forskere fra University of Birmingham Medical School antyder, at forekomsten af mænd med flere penisser kan være højere end forventet, efter at have fundet yderligere to små penisser indlejret i skrotum på en 78-årig mand.

Betydelige risici

Denne opdagelse, som er den første af sin slags studeret gennem obduktion, viser vigtigheden af dybdegående anatomiske undersøgelser for at forstå sjældne medicinske anomalier. 

Forskerne påpeger, at sådanne unormale vækster kan medføre betydelige risici for infektioner samt seksuelle og reproduktive dysfunktioner.

Powered by Labrador CMS