Læger advarer: Gør aldrig dette i badet

Det kan trigge hjernen

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan virke oplagt at lade vandet, når man står i badet, og vandet alligevel løber. 

Men på det sociale medie TikTok advarer to læger om, at det faktisk er en dårlig idé. 

Man kan nemlig trigge sin hjerne, hvis man ofte tisser i badet, fortæller urogynækologen Theresa Irwin, der deler ud af lægelige råd på sin TikTok-profil.

– Du skal ikke gøre det, hver gang du står i badet, fordi fremover vil din blære få trang til at tisse, når du hører vand løbe, eftersom den er vant til at høre lyden af vandet fra badet, forklarer hun ifølge Daily Mail.

Drop at tisse om natten

Teorien bakkes op af en anden læge.

– Hvis du tisser, mens vandet løber, så begynder din hjerne at tro, at hver gang du hører vandet løbe, så skal du tisse, fortæller Alicia Jeffrey-Thomas ligeledes på sin TikTok-profil.

Man bør holde sig til at tisse tre til fire gange om dagen, lyder rådet fra lægen. Man skal ikke blot tisse for en sikkerheds skyld. 

Alicia Jeffrey-Thomas anbefaler desuden, at man helt undlader at tisse om natten.

Man skal dog helst lade sit vand minimum to gange om dagen, lyder det.

Det er en dårlig idé at tisse i badet, lyder advarslen fra to læger.
Det er en dårlig idé at tisse i badet, lyder advarslen fra to læger.
Powered by Labrador CMS