Læg risene fra dig: Der er insekter i de her

Insektfund får virksomhed til at kalde ris tilbage fra butikkerne.

Ris fra Rema 1000? Så kig lige en ekstra gang. Arkivfoto:S canpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Insekter er så moderne en spise, at nogle udråber det til at være en væsentlig del af planetens redning, men én ting er selv at vælge at spise insekter, noget andet er at gøre det utilsigtet.

Netop det sidste kan du risikere, hvis du har købt en helt særlig pakke ris i en Rema 1000-forretning i den seneste tid. Fødevarestyrelsen oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at der er fundet insekter i et produkt.

Der er tale om pakker med “Rema 1000 løse ris i kogepose”, der nu kaldes tilbage af producenten Nordic Food Partners. Dem har Newsbreak.dk forgæves forsøgt at få telefonisk kontakt til fredag aften.

Fødevarestyrelsen skriver, at produktet kan være solgt i Rema-butikker landet over. Det fremgår ikke, i hvor mange pakker, der er fundet insekter.

Fundet gør dog produktet uegnet til at spise, og derfor bør du kassere det – eller levere det tilbage til butikken, hvor du har købt det.

Bedst før dato: 22.04.2021 & 23.05.2021
Ean.nr: 5705830000361

De specifikke varedata er:

Powered by Labrador CMS