Lad kviste og blade ligge i haven
Det kan godt være, du synes, det er et grimt syn. For andre er det himmelsk.
Hvis du er typen, der først kan slappe af, når haven er ryddet helt for blade og kviste, så vil Dyrenes Beskyttelse gerne fortælle dig noget.
Med efterårets indtog følger nedfald i danske haver, men ifølge Dyrenes Beskyttelse bør du ikke smide det ud.
Artiklen fortsætter under videoen.
Sagen er den, at blade og kviste på jorden måske generer menneskers øjne. Men det er noget helt andet, når snakken falder på smådyr, insekter og fugle.
– Mange haveejere bander over de nedfaldne blade, fordi det betyder arbejde med at rode dem sammen og få dem væk i sække. Men bladene skal slet ikke væk. Bladene fungerer som lune dyner for insekter og andre smådyr og skaber derfor et fantastisk spisekammer for solsorten, som er afhængig af at kunne gå og vende blade og rode efter insekter under dem, siger fortæller biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, til Dyrenes Beskyttelse.
Lad bunker af blade ligge for andres skyld end din
Det betyder, at insekter og andre smådyr gemmer sig blandt nedfaldne blade, og solsorten finder sin mad samme sted.
Vil du gøre dyrelivet i din baghave en tjeneste, fejer du altså ikke blade og kviste sammen for at smide dem ud.
Til gengæld kan du overveje at samle blade og kviste sammen i en bunke i et hjørne af haven, og ellers lade hele herligheden ligge, så dyr og insekter kan få ro, fred og frokost.