LA blev mødt med spørgsmål om tidsspilde

Copenhagen, Denmark. 19th June 2015 – – Simon Emil Ammitzbøll and Anders Samuelsen (Liberal Alliance). – – Representatives from all the Danish political parties met with the Queen at Amalienborg Palace after the general elections. Lars Lokke Rasmussen (Venstre) was officially appointed by the Queen to start negotiations and form a new government.
Offentliggjort Sidst opdateret

Liberal Alliance har insisteret på, at Løkke skal bruge tid på at samle en flertalsregering, som ingen tror på

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen sørgede omhyggeligt for at undvige alle spørgsmål om konkrete krav til en ny regering, da han lørdag mødte op for at forhandle med Lars Løkke Rasmussen. Og det var formentlig en klog beslutning.

På forhånd virker det som en helt umulig mission, han har sat Lars Løkke Rasmussen på ved at insistere på, at Løkke i første omgang skal forsøge at samle en flertalsregering bestående af alle borgerlige partier.

En sådan regering vil dog betyde, at både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ville gå direkte ind i en storm af anklager om løftebrud. Eksempelvis kræver Dansk Folkeparti en vækst på 0,8 procent i det offentlige forbrug hvert år, mens Liberal Alliance vil have minusvækst.

Anders Samuelsen ville dog ikke forholde sig til realismen i sit eget forslag om en flertalsregering:

– Det er tid til at være konstruktive og forsøge at finde hinanden. Det vil være rart at finde et fast fundament under en borgerlig regering. Det skal afprøves, siger Anders Samuelsen.

Det udløste et spørgsmål om, hvorvidt Anders Samuelsen i virkeligheden er ved at spilde tiden ved at insisterer på en flertalsregering. Det undlod Samuelsen dog at svare på.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS