Kvinder er klogere end mænd

Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Kvinderne har vidst det i mange år: Kvinder er klogere end mænd.

Bag undersøgelsen står forskere tilknyttet Darwin Awards, der årligt hylder de mennesker, der forbedrer verdens samlede genpulje ved at få dem selv dræbt på usandsynligt dumme måder.

Og der indtager mændene en klar førsteplads.

Ud af 318 værdige kandidater i foreningens 20 år lange levetid har 282 – svarende til 88,7 procent – været mænd, og eksemplerne taler for sig selv:

Der er manden, der døde, efter han koblede sin indkøbsvogn bag på et tog for at komme gratis hjem. Han blev slæbt 3,2 kilometer efter toget, før det stoppede.

Der er terroristen, der åbnede sin egen brevbombe, da den kom retur, fordi han ikke havde købt nok frimærker.

Og der er manden, som skød sig selv i hovedet med en spion-kuglepen for at vise vennen, at den var ægte.

– Mange af forskellene i risikosøgende adfærd og skadestueindlæggelser kan forklares ved, at mænd er idioter og idioter gør dumme ting, siger Dennis Lendrem fra University of Newcastle, ifølge mx.dk.

Han siger dog også, at der mangler data i undersøgelsen. For eksempel har mænd overordnet set et større alkohol-indtag, der påvirker deres dømmekraft i gernings-øjeblikket.

– Der er data, der støtter hypotesen, at alkohol får mænd til at føle sig skudsikre efter et par drinks, og det ville være naivt ikke at tage den faktor med i betragtning, siger Dennis Lendrem og nævner tre mænd, der spillede en version af russisk roulette, hvor taberen skulle træde på en landmine. Godt påvirket af alkohol trådte han på landminen, der slog alle tre ihjel.

Alligevel er Dennis Lendrem overrasket over, at mænd er så overrepræsenteret, men som han siger.

– Kvinderne på mit arbejde var ikke så overraskede, hvilket vel siger det hele.

Nu skulle der ikke længere være tvivl: Mænd er dummere end kvinder. Det fastslår en ny undersøgelse.

Powered by Labrador CMS