Kvinde vil give betjent blowjob for kyllingnuggets

Men det var den gale hun tilbød et blowjob.

Hendes sult efter kylling nuggets fik hende i spjældet.Foto: Handout
Foto: Handout

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi er mange, der er vilde med kyllingnuggets fra McDonalds. Men det er nok de færreste, der er ligeså vilde med dem som 22-årige Alex Direeno.

Den unge kvinde fra Florida tilbød nemlig en undercoverbetjent et blowjob til gengæld for kyllingnuggets og 25 dollar (170 kroner). Men det var den forkerte hun gav sit generøse tilbud, for det har fået hende bag tremmer. Det skriver Miami Herald.

Hvor mange kylling nuggets?

Direeno  blev anholdt omkring klokken 22 lokal tid tirsdag for prostitution og besiddelse af stoffer. Hun er lige nu fængslet med en kaution på 4.200 kroner.

Den 22-årige forlod en tankstation og vinkede uvidende til en undercoverbetjent, der var i gang med at snakke med en anden kvinde. Betjenten fortalte den anden kvinde, at han var på tankstationen for at hente Direeno, som kort efter steg ind i hans bil.

På vej i bilen fortalte betjenten den 22-årige, at han gerne ville have et blowjob, en lyst hun var villig til at gøre noget ved. De diskuterede kort prisen og hun gik med til at gøre det for 25 dollar og kyllingnuggets. I politirapporten står der desværre ikke, hvor mange kyllingnuggets der var tale om.

Betjenten viste Direeno, at han havde kontanter og kort efter holdt han ind til siden, hvor andre betjente var klar til at anholde hende. Da den 22-åriges pung blev gennemsøgt, fandt betjentene også stoffer og nåle til at tage stoffer med.

Det er kun en måned siden, at den unge kvinde havde fået en betinget straf på tre år, efter hun erkendte sig skyldig i at stjæle en bil og være i besiddelse af stoffer.

Powered by Labrador CMS