Kvinde var glad for gevinst på 400 kroner: Den var bare langt højere end det
Hun var noget forbløffet, da Danske Spil talte med hende.
En bogstavsjæger fra Assens havde noget svært ved at tro på det, da en repræsentant for Danske Spil ringede for at fortælle hende, at hun havde vundet i spillet Bogstavsjagt. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Kvinden var ikke i tvivl om, at hun havde vundet. Men hun var sikker på, at præmien lød på 400 kroner. Det gjorde den ikke.
“Nej, jeg har altså kun vundet 400 kroner”
Da kvinden talte med personen fra Danske Spil, blev der spurgt ind til, hvordan hun fandt ud af, at hun havde vundet, og da lød svaret:
– Jamen, jeg skrabede det sidste felt, og så havde jeg vundet 400 kroner.
– Undskyld, men du har jo vundet en gevinst på 600.000 kr., sagde Danske Spils medarbejder.
– Nej, jeg har altså kun vundet 400 kroner.
Så måtte kvinden tjekke sin spilkonto, og så kunne hun tage fat på Danske Spil igen. Nu jublende lykkelig.
– Du har helt ret, jeg har vundet 600.000 kr., fortalte den glade vinder nu. Hun forklarede også, hvorfor hun ikke troede på det til at starte med.
– Min telefon var løbet tør for strøm, da jeg skrabede det sidste felt på Bogstavjagt, og jeg var løbet tør for nøglekort, men nu har jeg tjekket, og der står 600.000 på min spilkonto, fortalte en glad og forbløffet vinder.
Hun har allerede besluttet sig for, hvad hun vil bruge den for hende noget overraskende gevinst på.
– Noget af gevinsten går til at betale gælden af, og så skal jeg have mig en ny bil, og så skal min søn have en gave, slutter den heldige vinder.